FORENINGENET ÅR I HUSET - ÅRHUS |
Undervisning |
|
| Undervisningen foregår to steder: hos familien og ved
undervisning i ungdomsskolen. Denne kombination tager sigte på at give eleven en erfaring og en viden, der er så alsidig som mulig. Eleven er som oftest lige kommet ud af folkeskolen, og familien må derfor ikke forvente, at eleven kan arbejde selvstændigt fra starten. Det forventes at familien er i hjemmet i en del af elevens arbejdstid, for at lære eleven de grundlæggende ting i forbindelse med børnepasning, rengøring og indkøb. Familien bør sammen med eleven udarbejde planer for daglige og ugentlige opgaver. Undervisningen i ungdomsskolen varetages primært af en uddannet pædagog/seminarielærer. Undervisningen indeholder udover pædagogik også sundhedspleje, førstehjælp, madlavning m.v. I undervisningen inddrages relevante gæstelærere. |
|
| Ungdomsskolen: Der gøres opmærksom på, at eleverne har mødepligt til undervisningen på ungdomsskolen. Undervisningen er et væsentlig led i uddannelsen af eleven, så der bliver en sammenhæng mellem teori og praksis. Den ugentlige undervisning er også et vigtigt socialt element. Undervisningen foregår i elevens fritid, idet skolen arbejder under loven om fritidsundervisning. Al undervisning er gratis for eleverne, dette gælder også bøger, materialer m.v. Om undervisning i ungdomsskolen gennemføres, afhænger af antallet af elever, som starter op. Både familier og elever er velkomne til at henvende sig til bestyrelsen for at drøfte arbejdet, dets tilrettelæggelse, undervisningen og hvad der evt. måtte være af problemer. |
"Undervisning kan
lyde så formelt, men her er der mulighed for at lære om pædagogik,
madlavning og førstehjælp - og samtig en mulighed for at få
nogle nye venner" |